på slotspladsen foran Christiansborg søndag d. 18. september kl. 15-17. Som Rasmus/Cegonha siger:"Den danske stat vil ikke give vores gamle slaver en undskyldning…. Kom lad os gi’ dem en fest!!"
CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT
Capoeira i København - undervisning for børn, unge og voksne
Jeg har ikke fysisk i hvert fald, for jeg tror jeg har været der,, engang for længe siden. I Brasilien, i Salvador eller Rio, måske i et tidligere liv! Til gendgæld er jeg der ofte, sådan i en mere spirituel betydning hver gang vi laver Capoeira.
Når jeg tager væk, sådan rent fysisk, tager jeg oftest, i hvert fald siden jeg mødte Barikisu, til Guineabugten i vest Afrika.
Lige derned til det som idag er Ghana. Lige derned hvor en krympende danske adel og et spirende borgerskab for en tid havde valgt, vel nærmest at kolonisere, et lille stykke af Afrika! Og dog.
Vi havde en række fæstninger, bl.a. Christianborg, hvor Ghanas præsident i dag holder hof.
Det startede egentlig meget fredeligt, og bl.a. dem som kommer fra Kisus mors lille landsby, hvor vi havde en fæsrning ved navn Augustaborg, alierede sig faktisk med os, imod andre.
Men det som startede som primært handel, med bl.a. guld og elfenben, heraf navnene, elfenbens og guld kysten. Udviklede sig, i kraft af et stigende behov for billig arbejds kraft, på den anden side af Atlanter havet. Hvorfor området omkring dengang Dahomeu og Yoruba rigerne i dagens Nigeria og Benin, for en tid fik det ublu navn slavekysten.
De Danske købmand i Accra og andre i Dansk Vestindien, havde i lighed med andre i Amerikas sydstater, i Brasilien osv. også dette behov.Så det som startede som samhandel, udviklede sig også i Ghana og også for Danmarks vedkommende til en grotesk handel med mennesker.
En række af de mennesker som jeg idag kalder for min familie og venner. Blev ofre. De lider af den byrde den dag i dag. Både i det tidligere Dansk Vest Indien, men også i Afrika i Brasilien og mange andre steder.
Ja måske lider vi alle!
Men lidelse alene, er som melankolien svær at bygge på. Derfor også i dag Capoeira. En Roda hvor vi rækker tunge af lidelsen, en mulighed, et ritual i ordets mest positive forstand, et fantstisk univers, nærheden, nuet, men også en genskabelse af kontakt til fortiden, til “pretos velhos” til ånde fædre og åndemødre.
En iscenesættelse, en kollektiv bestræbelse på at hele, at genfinde balancer, at overskride, udfodre, at udvikle eller realisere.
En stræben efter frihed og en kamp mod undertrykkelse og tyrani.
Derfor kom og vær med til roda foran Christiansborg i dag.
Ié Viva Os Escravos
Ié Viva Liberdade
Ié Viva Zumbi
Ie Viva Os Quilombos
Ié Viva Africa
Ié Viva as Favelas
Vamos Embora
Axé Cozinheiro
Jeg håber at i alle havde en god roda. Jeg blev forhindret, da jeg i bogstaveligste forstand blev ramponeret i formiddags. Jeg var ud at løbe orienteringsløb ved Jægerspris og på vej til den sidste post gav jeg den gas igennem et tæt område og pludselig løb jeg direkte ind i en rafte fra et gammelt hegn, der på ondeste vis pegede 30 grader op fra jorden. Jeg blev ramt i underlivet, og blev jeg slået om kuld. Det gør ondt kan jeg melde. Jeg er spændt på hvor hurtig jeg heler. Jeg tænker allerede på træningen i morgen.
Jeg havde en fantastisk roda i går, Rasmus styrede med sikker hånd og der var plads til alle der havde lyst til at give noget både i roda´en og i bateriaet.
)
En af mine elever har gjort mig opmærksom på at der er et billede fra maculelerodaen i URBAN med Røde Rune og mig