Lidt forsinket pga mig:
Traening hos vores mester Agostinho
Jeg har traennet en uge med vores mester Agostinho i Belo Horizonte. Det var superfed haard traenning, hvor jeg fik tid til at gaa i dybden med mange af de ting som jeg oensker at forbedre. De andre i gruppen var meget positive og altid parat til at komme med gode raad. Efter traeningen sov jeg paa gulvet paa akademiet. Det gav mig mulighed for at traene de nye detaljer foran spejl ogsaa efter traening. Det var superfedt.
Derudover maa jeg fremhaeve Rasta, en ung fyr som bor paa akademiet mens han studerer. Han taenker paa capoeira 24 timer i doegnet, og har i den grad lyst til at dele capoeira med andre. Han gav mig mange capoeiratimer, hvor vi gik i detaljer med at forbedre min basisteknik som at lave ginga, negativa osv., uden ham havde jeg ikke faaet halvdelen af det jeg har laert med hjem. I det hele taget bliver man, som hver gang jeg har vaeret i sydamerika, meget forbavset over hvor meget af privatlivet folk er villige til at dele hernede.
Traening i Salvador
Nu er jeg i Salvador, hvor jeg har traennet ved João Pequenos akademi, hos mester arranja Den foerste time vil jeg beskrive saaledes.
Jeg kommer ind i noget der minder om en sidebygning til en kirke, et lille rum paa 25 kvadratmeter, som giver en smulle ly fra den ekstreme hede klokken 9:00 om morgenen. I starten af timen er jeg alene med mesteren, der tager en berimbau ned fra vaeggen og beder mig om at loebe rundt i lokalet mens han spiller. Efter ca. 4 minutter hvilket svarer til 300 omgange i det lille lokale, stopper han endelig … … og ber mig om at begynde at loebe den anden vej rundt. Jeg begynder at se mig om efter et videokammera der optager mig til et TV program der hedder noget i retningen af "The biggest jerk in the world"
Efterhaanden som timen skrider frem, finder jeg ud af at her gaar tingene i et andet tempo, ikke noget med 10 gentagelser og saa videre til naeste oevelse. Ved nogen opvarmningsoevelser var vi oppe at lave 25 gentagelser… og saa den anden side. Trods tempoet var der bestemt ikke noget daarligt ved timen. Godt capoeirahaandvaerk kraever at man investerer masser af tid, og det goer man her.
Jeg var der klokken 9:00 om morgenen og gik derfra igen kl. 13:30, saaledes 4,5 timers intensiv traenning. Jeg gik derfra oploeftet, og foelte at jeg havde faaet banket en lille smulle af den angolafilosofi som Academia de João Pequeno de Pastinha staar for, ind under huden. Derudover har jeg faaet lov til at smage lidt paa den capoeirahistorie som gruppen ogsaa er garanti for.
Hvor er det dejligt at læse din beretning fra Belo. Der er efterhånden gået 3 år siden jeg var forbi akademiet og oplevede gæstfriheden fra bl.a Rasta, men også de andres fabelagtige åbenhed. Jeg er efterhånden ved at nå 1 året for at have vist mit ansigt i Quilombo, og før det jo sporadisk. Det har mange forskellige årsager, men capoeira fylder på forunderligvis alligevel meget i mit liv. (var der nogle der sagde en gang hooked altid hooked?!)
Jeg mærker forårets komme og med det sandsynligvis snart træning igen. Indtil da vil jeg fortsat følge med herinde. På gensyn.
Kære Jesper
Det var en udsøgt fornøjelse at læse din rejseberetning, fuld af dybfølt respekt, taknemmelighed og eftertænksomhed, jeg er sikker på at du vil få uendelig glæde af dine anstrengelser på din videre færd.
Held og lykke
Kokken
Hej Jesper og co
Som Vibe ser I os heller ikke så meget i denne tid pga. barn, arbejde og en stram hverdag… desværre.
Vi havde præcis samme oplevelse i Belo sidste år – specielt var Rasta helt fantastisk hjælpsom og med til at gøre vores rejse til noget særligt.
Nu har vi lige forleden fået en mail fra ham, om at han kommer til DK i ca 3 mdr. (eller han må være kommet). Vi glæder os meget til at se ham igen – og vise ham DK og Kbh. Men skal han ikke træne på Havremarkens skole? Undrer mig lidt over, at der ikke står noget herinde på bloggen om hans besøg…?
Men vi glæder os vildt til at se ham igen…:-)
KH Christian og Line