Her er naeste kapitel fra min tur i Brasilien. Jeg er ved at slutte 2. fase. Jeg har nu vaeret en uge sammen med Mestre Marreta i Montes Claros og paa hans fazenda i Pau de Olio.For dem af jer der ikke kender hans fazenda og okologiske landbrugs projekt og projektet med boernene kan i lure paa hans hjemmeside hvor der bl.a. er flere videooptagelser her fra. Der er link her paa bloggen. Foerste aften jeg ankom tog vi direkte til capoeira traening i hans akademi her i Montes Claros – Berimbau de Ouro.Vi kom lige til roda og han startede med at introducere mig for alle hans elever og praesenterede mig og fortalt om min historie, vores gruppe og vores venskab. Herefter var det aktion og det var dejligt at spille, synge og vaere i roda med allehans graduerede elever, instruktoerer, laerer og contra mestre. Fedt med mange spil paa hoejt niveau og dejligt uforudsigeligt for begge, naar man ikke kender hinanden – saa spiller man lidt mere paa selvtillid og the force – som vi kender fra Star Wars Naeste morgen tog vi ud paa hans fazenda, hvorvi i den sidste uger har holdt en feriekoloni for 20 ubemidlede boern og unge fra Montes Claros og Pau de Olio. Der har vaeret aktiviteter og undervisning hverdag formiddag og efter middag. Det har vaeret en stoer oplevelse for os alle. Baade for boernene og de unge der deltog og os som var der for dem. Allerede foerste eftermiddag startede Marreta op med svoemme undervisning ved swimming poolen. Loeb, armsving, aandedraetsoevelser, nede og op af vandet, hovedet under, plaske med ben og arme. Han gjoerde meget ud at at tilvende dem vandet og faa tillid til dette element.Bem. Halvdelen kunne ikke svoemme og var bange for at komme i vandet. Efter 3 dage var der 4 der kunne svoemme tvaers over swimming poolen. Stort. Det var fantastisk at se deres glaede. Der var aktiviteter og under visning i naesten alt. Udover svoemning og capoeira: berimbau bygning, laere at spille instrumenterne, og synge capoeira, sambade roda, samba reaggae, forro var der arbejde med ler, ridning, fodbold, snookerog et par dage var vi ude i skoven for at hugge en sti med macheter for at goere klar til en vandre tur med handikappede i rullestole. De kom om fredagen hvor vi havde gjort klart til dem. Dagen paa garden var en kaempe oplevelse for dem og de var meget taknemmelige. Og saa er der jo ogsaa lige det med al den spontane sjov og spas og musik og dans der bare er der hele tiden. Vi var med mellemrum nede i selve Pau de olio en lille bette lansby pa amaaske 50 familier og 3 barer ! Det er lidt specielt og staa der ude paa det brasilianske vildnaes og opleve bar stemningen – nogle kommer gud hjaelpe mig til baren paa hest med stoevler, sporrer og cowboy hatte. Men det er nok maget godt for flere af dem er saa berusede at de i hvertfald er farlige i trafikken og saa kan hesten jo selv finde vej hjem. Vi var ogsa til by fest i en anden landsby 14 km der fra. Det var en historie for sig som i maa faa en gang efter traening naar jeg kommer hjem. Men det var noget med 15 mennesker paa ladet af en pick up truck hen over bulede jordveje og hvor vi sad med taeppe over hovedet fo rikke at blive helt til stoevet. der var en der ikke var plads til under taeppet. Han kom bogstaveligtaelt frem til festen med jord i hovedet og roedt haar Vi lindte en flok illegale imegranter paa vej over graensen fra Mexico til USA. Jeg taenker paa jer og savner jer man har det fandenme fedt.

Jeg tager til Rio i morgen.

Vi ses Jacob