CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Feed-back og lykønskninger til IV Batizado de Capoeira i Quilombo do Norte

Bem vindo.JPGFørst vil jeg gerne takke jer alle sammen for en fantastisk weekend. Vi er blevet tilsmilet med et fantastisk og uforglemmeligt arrangement, der lykkedes på alle planer. Jeg ved, at i alle har gjort jeres bedste og lidt til og at der virkelig har været meget at se til, men når vi så også lykkedes og fik den helt op at ringe hele vejen igennem, så har det været al besværet værd. Jeg er virkelig tilfreds med at vi kom i gennem med det som vi satte os for. Dream come through. Sådan. Lige nu føler jeg mig lykkelig og træt på samme tid. Men det føles godt. Jeg har modtaget så mange lykønskninger og hilsner, delt knus med så mange glade mennesker og set deres smil og strålende øjne. Det rører mig dybt. Alle mestrene og gæsterne har været meget tilfredse og de udtrykker alle at det har været en velorganiseret og vellykket arrangement med masser af axé, hjertevarme, god capoeira, fest og mad. Beto e Nestor.JPGJeg har fået så mange positive mundtlige anerkendelser og lykønskninger. Neden for vil jeg dele mange af de hilsner jeg har fået på e-mail og samtidig opfordre jer alle til at skrive en kommentar med jeres oplevelser, følelser og meninger. Alle kan skrive en kommentar, der kræver ingen særlige brugerrettigheder el. lign. bare tryk på comment neden for denne artikel og du er allerede i gang:


”Vi glæder os meget til Batizadoen/workshoppen hos jer. Når du sender programmet sørger jeg for at klubbens medlemmer bliver informeret, og vi undersøger mulighederne for samkørsel.” Allan, Odense


”Jeg glæder mig helt vildt til batizadoen og det samme gør mine elever, dog er de lidt bekymret for selve dåben.” Nikolaj (Pulga), Århus


Århus dream team art.JPG


”Jeg glæder mig meget til at se dig og Quilombolas igen.” Katrine


”Jeg håber, I får en forrygende weekend – det var i hvert fald en fornøjelse, og mere til, at opleve Agosthino i lørdags. Gisp en inspiration …! Vi ses – og endnu en gang tak for din træning generelt … er en stor fornøjelse at være med!” Lis


”Jeg vil lige sende en masse store knus til Jakob og hele Quilombo de Norte, der i skrivende stund kører på sidste dag af gruppens 4. batizado. En enestående begivenhed i capoeira. Jeg håber at det hele er gået som smurt, at alle er glade og tilfredse, og glæder mig meget til at læse om det hele på webbloggen.” Gry (Cachueira), Rio de Janeiro


“Knus:-) til jer dehjemme!! -OG RIGTIG GOD BATIZADO!!!!” Cornelia (Pé de Peixe), Salvador


”Hvor ku jeg godt taenke mig at vaere med til batizadoen. Se hvor dygtige folk er blevet, spaendte kroppe og roede kinder. Haaber I faar nogle rigtig vellykkede batizado-dage. Go weekend og knus” Ida (Algodao Doce), Paris


”Jeg tænker på jer. Jeg sad paa nettet i flere timer og chekkede billeder og skrev et brev til jer for et par uger siden. Jeg blev afbrudt og gjorde det aldrig faerdigt, men det kan vaere jeg naar det her i weekenden. Jeg bliver i Egypten indtil medio august, da jeg har faaet et job som projekt koordinator paa et fantastisk projekt, saa ingen batizado eller capoiera for mig – foreloebig. Det er en laengere historie, men Layla (som nu er min veninde) er skadet saa hun kan ikke traene capoiera, men maaske kommer der en brasiliansk fyr fra Montreal og starter capoiera for alvor i Cairo. I hope so, for jeg savner det saa meget. Det bliver selvfoelgelig aldrig det samme som i Quilombo do Norte, men jeg kommer jo tilbage til august :-) Mange hilsener til alle” Louise (Rapunzel), Cairo


”Salve Jacob, eu cheguei bem. Da um abraço na familia. Tudo de bom para todos voces.” Marreta


Floating celebration.JPG


”Som jeg vist også fik sagt i søndags, har jeg haft en fantastisk weekend, og glæden og energien derfra er det der har holdt mig kørende siden, trods søvnunderskud.” Maja


”Det var super dejligt at være til jeres fest. Jeg er jo helt vild med Quilombolas og så var det rigtig godt at få danset lidt.” Katrine


”hey jacob – det er en stor inspiration at se alt det arbejde du gør og den energi du lægger i det. Batizadoen var et kanon arrangement på mange forskellige planer, og ikke bare noget der skete. Derimod var den et resultat af en masse arbejde hvilket gør det ekstra værdifuldt. Quilombo er en sejr for capoeira – og dit arbejde og din ånd er den største drivkræft bag det. Vi andre giver også men det er dig der er den centrale kraft i det. Jeg er stolt af at kende dig og glad for at have dig som en ven. Du har virkelig skabt noget stort her – et hjerteligt tillykke!” Twister


Sleeping Shakira.JPG

  1. cozinheiro da liberdade

    YEAH! What a Weekend! eller som man siger i New Orleans Jé né bon ton roulee, eller bare, let the god times roll! Sved, ømme muskler – overalt, kærligehed, slagsmål, glæde, grin, gråd og rigtig meget mere!

    En ting er sikkert, op til, under og efter en Quilombo workshop, ved man at man lever!

    Sanserne er spændt ud til briste punktet, fysikken presset langt ud over, så massiv er alle indtryk, at den øvelse vi “post-moderne” mennesker har så svært ved, nemlig at slå hovedet fra, næsten indfinder sig, af sig selv – QUE BELEZA!

    Først og fremmest en kæmpe buket Ros(er) til Agostinho og Jacob, for det kæmpemæssige arbejde som ligger bag.

    Når man oplever “bare” det at have ansvar for – instrumenter, mad til festen, bestilling af tøj osv. som det store arbejde det er, sættes helheden lidt i perspektiv – DET ER EN MONSTRØS OPGAVE – så igen kæmpe tak! Det er værdsat ud over hvad ord kan illustrere.

    Der ud over også roser til alle, store og små, som gennem en indsats stor eller lille gjorde workshop og Batizado til den fede oplevelse det var!

    Specielt synes jeg en Maja har fortjent et kæmpe kys fordi hun skaffede os de vildt fede omgivelser på lilleskolen som satte de fysiske rammer for en dejlig fest!

    En anden som nogle måske er tilbøjelig til at glemme er fru Sucksdorff, den vidundelige Francelina! for som JB så rigtig sagde i sin berømte sang – its a mans world, but it would be nothing, nothing without a woman or a girl! -

    Nestor sagde det så rammende da jeg spurgte om han havde det godt her i byen, ja jeg bor hos Francelina og bedre kan man jo ikke forlange det vel!

    EN STOR TAK TIL FRUEN DU ER EN STJERNE!

    Men som sagt en stor tak til alle store som små, alle som var med til at skabe denne store fejring af livet, af Capoeira, af samværd, dialog, dans,slagsmål,frihedskamp og så meget mere! Tak til Quilomboer, madrinas, padrinas og gæster fra nær og fjern.

    Tak til mestrene, kontramestrene, proffessorerne, instruktørerne, tak til drengene fra Odense, til Quilombo Århius, til Senzala,til Rui, Vibbe, Dino, Rejen, Bjørnen og Benjamin, . Tak til Meia lua Enteria til Tuberão, til Pau Doze. Tak til Casa cultura Brasileira og Meire, tak til Angoleros, Regionais – AXÈ Capoeira!

    Også en speciel tak til mine elskede venner i Quilombolas – Trolle, Anna, Farol, Barata, Jon, jeg synes vi fyrede den af for vildt! altså en god generalprøve! vi havde jo trods alt hjemmebanefordel! men bare vent!

    Til dem som vil ha mer spiller vi til Senzalas workshop næste weekende igen!
    Og vi spiller selvfølgelig også til Karnaval i Pinsen!

    Hvad mere kan man sige? måske bare at jeg allerede glæder mig til næste gang

    Ié viva Quilombo do Norte Caamara

    Kokken a.k.a. Cozinheiro da Liberdade

  2. bliktud

    tak tak og atter tak til ALLE! ingen nævnt, ingen glemt.

    igen gjorde vi det.. en batizado ud over det sædvanlige. det er ikke noget under at mestere og alt andet capoeiragodtfolk ud igennem verden gerne vil med. og hvilken fantastisk sammensætning af gæster vi havde denne gang. det hele gik bare op i en højere enhed og der var plads til det hele..
    tænker specielt på marreta’s gakkede påfund. bare at se de andre mestere i fjæset da han fik hele banden til at klappe til angola og iuna.. det er jo ikke noget man normalt gør, men alle tog det med et smil og kørte med på legen. bare en af mange episoder..
    i andre sammenhæng ville nogen måske have følt sig provokeret og havde lavet en scene, men ikke i quilombo.. der er plads til alle med et åbent sind og godt humør..

    hver gang jeg går ind af døre til havremarkens skole er det ligesom alle dagligdags problemer forsvinder som dug for solen og kun glæde og lykke er tilbage..
    tak til alle for at gøre quilombo til det det er. et fristed hvor man flirter og danser tæt med pigerene. et fristed hvor der er plads til et kram drenge. et fristed fri for jante. en kæmpe sejr for capoeira.

    ses fredag

    polygribtangssvingeren aka bliktud

  3. Andreas, Ballerup

    Hey – jeg synes det var en helt vildt fed batizado! Meget hyggelig og intim, samtidig med at der var så mange, der deltog… Mestrene var virkelig en god inspiration og gode til at lære fra sig… Der er meget man kan bruge til at udvikle sig med…

  4. jakob, røde kors

    Hejsa!
    Tak for et super arrangement. Det var en stor oplevelse at være med og møde så mange engagerede og dygtige capoierafolk. Er stadig høj på oplevelsen…. Stor tak til Jacob for en utvivlsom kæmpeindsats for at få arrangementet i luften.

  5. Cornelia ( Pé de Peixe)

    Hvor er det dejligt at hoere at batizadoen gik saa fabelagtigt som den gjorde.. og skoent at vaere istand til at folge det hele bare en lille bitte-smule herfra Brazilien! Glaeder mig til at hoere meget-meget mere om det!

  6. Kir, "Medicine man"

    Tak for en fantastisk batizado. Tror godt at jeg roligt kan tale på alles vejne nå jeg siger at det hele har overgået alle vores forventninger (og de var høje !). Tusind tak!

  7. Gry (Cachoeira)

    Sidder her lørdag morgen kl. 07:13 og drømmer mig hen til jer og den forgangne weekend. De er så dejligt at mærke entusiasmen strømme ud igennem computerskærmen og blande sig med hedebølgerne og billarmen der svømmer ind igennem mit vindue fra Ns. Senhora de Copacabana. Solen har allerede malet himlen blå, blå, blå og efter at have hentet to danske venner i lufthavnen (hvilket bl.a. vil sige adgang til…saltlakridser!!) skal kroppen gemmenvarmes på Ipanema. Efter at have siddet inde i bagende solskin (universitetet) igennem en hel uge trækker det nemlig i alle dele af kroppen for at komme ud i luften og ned i vandet. Herover går det ellers forrygende og jeg glæder mig til stadighed over denne webblog der gør hjemlængslen, i de få sværre stunder, mindre. Endnu engang et tifoldigt hurra for jer alle og den batizado i netop har kørt igennem. Quilombo de Norte fylder meget i mine tanker og glæder mig til at se jer igen i august og dele alle mine oplevelser og erfaringer og høre om jeres!!
    Stort knus fra Gry (Cachoeira)
    Nå, ja og så lige et praktisk spørgsmål: Hvornår er det helt præcist Angostinhos workshop lægger i juli, vil nemlig meget gerne deltage, men det kræver en del planlægning grundet mine eksaminer og danske gæstebud. Og kræver det i øvrigt tilmeldning?
    Knusknusknus de novo.

  8. Da Nielsen -urso de "coala"

    Hej Quilombo’anere
    ‘Fest kan skaffe venner, men ingen fest varer for evigt’. Jeg smilede hele vejen hjem klokken fire om natten. Vi var ikke i tvivl, min ven og jeg, at det var den bedste fest vi nogensinde har været til.

    Jeg ser frem til JER. Godt som dårligt, og mange spil fremover. Håber I vil tage godt hånd om koalaen. Tusind tak for Batizadoen.

    Gode hilsener

  9. Maja

    Kære alle.

    Et stort tak til alle for en uforglemmelig weekend!

    Jeg bliver glad i alle dele af min krop – det bobler, når jeg læser jeres indlæg på bloggen om batizadoen. I sandhed en storslået oplevelse – er stolt over at være en del af quilombo. Efter en weekend hvor alle yder, stort som småt, for at nå et fælles mål som kun på nogle planer lader sig beskrive med ord, er det tydeligt for mig at vores gruppe lever op til sit navn – Quilombo do Norte.

    Et godt eksempel er søndag eftermiddag: Alle er glade, trætte og mætte efter en weekend med træning, batizado, musik, fest og farver. Lysten efter et bad og sin egen seng melder sig hos de fleste.
    Alligevel dukker en masse quilombo-folk op på min skole, der bærer præg af det brag af en fest vi fik holdt lørdag aften. Der bliver flyttet borde og stole, gjort rent, ryddet op, grinet og da de velfortjente pizzaer kommer, er skolen ved ligne sig selv igen. Jeg sender rengøringsholdet hjem med et stor tak for indsatsen og tusser rundt endnu en time, hvor jeg får sat den rigtige stol ved kateteret i 3. klasse og skrevet tak-for-lån-breve til klasserne og lærerne. Kvart i ti kan jeg sætte nøglen i døren til min lejlighed – høj på energien, træt i krop og hoved.

    Det har været fantastisk at invitere jer alle inden for på min skole – fantastisk at hoppe til DJ Bliktuds rytmer med frygt for at gulvet ikke kunne holde og vi alle endte på gulvet i gymnastiksalen! Jeg sætter stor pris på hvordan I alle passede på skolen og ikke mindst på den glæde og energi I var med til fylde i den – synes stadig, her en uge efter, at kunne mærke den når jeg træder indenfor. Og jeg har haft en god undskyldning for at fortælle kolleger og elever på skolen om, hvor fantastisk capoeira og Quilombo er.

    Jacob sagde vist noget om at vi ikke behøvede at skrive så langt som Kokken, ups, det skete vist alligevel. Det har været fantastisk, en kollektiv energiudladning der spreder sig og giver inspiration til andre sider af tilværelsen. Det kan være svært at gøre kort.

    Smilet har været vokset fast på mine læber siden,
    Maja.

  10. Løvefar (Århus)

    Hey alle…
    Tak for et fantastisk arrangement og engagement (både undervisning, rhodaer, fest og div opvisning). Det var en sej oplevelse!. Fedt at møde alle fra københavn, har indtrykket af at i alle er nogle dejlige mennesker!

    ses

  11. Anna/Jeitosa

    Hej Quilombo-folk.
    Jeg vil gerne takke alle jer, der trofast mødte op til en ret grå, kold, og ikke så forårsagtig eftermiddag i H.C. Ørstedsparken.
    Som arrangør af kampagnedagen via mit arbejde i Center for Konfliktløsning er jeg glad og stolt over, at jeg på nærmest 2 dage lige kunne hive så mange fine Quilombolaer med, da det rent faktisk reddede meget af arrangementet. 2 vigtige personer havde med meget kort varsel meldt afbud, og hvis ikke der havde været capoeira, havde der “kun” været forumteater. Fint nok, men ikke nok: men det blev det nu, synes jeg. Ca. 50 mennesker (jeg talte) mødte op, og blev der hele det kolde arrangement igennem. Det er jeg faktisk tilfreds med, vejret taget i betragtning.
    Så endnu en gang tak for den kolde men fine roda på det shaky og skæve underlag i parken.
    Knus og glade teamtanker og -følelser,
    Anna.

  12. jens kruse

    Hej alle Quilombianere,

    Blot en kort forårshilsen fra den lyse del af Jylland –har aldrig fået tilkendegivet min store glæde over at have været en del af Batizadoen 2005. Dagene fløj hurtigt forbi, men trænigen, oplevelserne og dermed udbyttet var tillige intensivt. Det svinger ligesom lidt anderledes i vores mindre enhed her efter Batizadoen. Nu er vi officielt med i capoeirasamfundet og har mødt mange af grundstøtterne derovre i jeres klub på Havremarksskolen: Jacob, Hans, Troels, Kalle, Uffe og alle jer andre, deltagere, såvel som tilskuere – tak for et kæmpe oplevelse.

    En kæmpe tak selvfølgelig også til Mestre Beto, Mestre Paulo, Mestre Marreta, Mestre Agostinho, Mestre Nestor Capoeira samt contra-mestre og professores, monitors osv, for at give os nytilkomne en varm velkomst og fantastisk udbytterige træningsforløb – vi holder lektionerne in mente og forbereder og glæder os til gensynet om et par år. Forhåbentlig kommer vi dog til at se og træne ved Mestre Agostinho ved en lidt nærmere forestående lejlighed, enten i Husumgade eller hvis vi kan lokke ham til Smilets By.

    Hej så længe allesammen og glædelig forår

    Jens Kruse, Primero

    Ps. Efterlysning!

    Til Batizadoen mødte jeg kort en pige (var hun af koreansk eller vietnamesisk afstamning?), der var på besøg i klubben for at se sin veninde blive døbt og muligvis være hendes Madrinha. Jeg nåede ikke at få navn eller meget andet at vide end at hun var flyttet fra Kbh til Aalborg for at studere og var ked af ikke længere at kunne dyrke capoeira. Da jeg ofte er i Aalborg og vi nu kan tilbyde hende at komme til træning i Aarhus ved lejlighed, ville jeg gerne opnå kontakt til hende.
    Hvis der er nogen der har en fornemmelse om hvem jeg snakker om her, er I velkomne til at rette henvendelse til mig på ovenstående email

    Mvh Jens Kruse

Leave a Reply to Da Nielsen -urso de "coala"