CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Udendørssæsonen synger på sidste vers

Nu er det ved at være sidste chance for at træne i fælledparken i denne omgang. På mandag d. 14. august starter vi træningen på Havremarkens skole igen. Begyndernes træningstider i efterårssæsonen på Havremarkens skole, Husumgade 44, Nørrebro er:  Mandage og onsdage fra kl. 17 til 18+, og fredage fra kl. 17 til 19+. Hvis du gerne vil træne på græs,  synge om kap med fuglene, få sorte tæer (og knæ), rulle over en træningskammerat, mudderbryde, grille eller bare vise dine nye solbriller frem, så er det nu i denne uge du skal slå til. Mandag, onsdag og fredag kl. 17-19 på græsset foran pavillonen siger vi farvel og på gensyn til vores udendørs dojo. 

  1. Himmelbjerg

    Ahhhhh… Første rigtige træning efter 4 måneders pause. 2 med pasning af datter og 2 med skadet knæ. Nu skulle den ha’!

    Dejlig vejr, god opvarming for knæet, gode øvelser, god stemning gode trænings-rodaer (især pokemón roda :-D Skal opleves!) – perfekt! Desværre anåede jeg ikke at synge med i den sidste roda – pigerne skulle hentes på Østerport. Konen blev sur over mine sorte tær da vi kom hjem – var for træt til at vaske dem, og i morgen… Uhh – jeg bliver øm, øm, øm. Men det vil minde mig om (endnu) en kanongod oplevelse med capoeira! Back in business ~ vi ses i rodaen!

    Axé
    Himmelbjerg

Leave a Reply