CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Quilombo inspirationsdage.

Hey Alle.

Det har længe været min tanke at lave nogen uformelle interne Quilombo events som med indput både indefra og udefra kunne give noget inspiration til folk, både energimæssigt og mht træningsmetoder og lignende.

Længe har jeg følt mig lidt overbebyrdet men nu har jeg besluttet mig til at det  må være nu at jeg tager fat.

Første gang bliver søndag d. 30 på havremarkens skole, start ca ved 1-2 tiden (update følger)

Jeg arbejder ud fra 3 mulige programdeltagere, som ellers vil komme på senere, men det kan endten blive med fokus på dans, sang (med Kons. uddannet sanglærer Pia Trøjgaard som har lært mig sang) eller Strategi (med Tue K. Trnka, bokse og MMA træner).

Afslutningsvis får vi fint besøg af Gudrun Bojesen (Ballet solodanser) som vil komme med nogen indput til vores stræktræning.

I støbeskeen er også:

Salsatræning, med efterfølgende invasion af salsatek for hele Quilombo.

Spring og håndstandstræning med en af mine røvdygtige artistvenner.

Musik og sang dag under et smukt kirkeloft.

Og meget mere.

Jeg vender tilbage her på siden med update mht den 30, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. :o )

 

 Styles makes rodas: Tue kommer til at besøge os SØNDAG D. 28 oktober kl 2. hvor vi kommer til at få et indblik i ringstrategi der godtnok er fra en anden ring, men i min erfaring er oversætteligt til capoeira og virkelig brugbart til et andet niveau af spilforståelse, at kunne lure den andens "type", at forstå og udnytte sin kropstype (og sin temperementstype) etc… Tue har givet mig boksetimer tidligere og jeg har været til et par bokseforedrag med ham, og al strategi som i har hørt mig snakke om har jeg tyvstjålet fra ham.

Sangtræning bliver FREDAG D. 16 NOVEMBER, jeg arbejder pt på at finde nogen rigtig fede lokaler vi kan være i og evt skaffe noget optageudstyr så vi kan forevige resultaterne. Undervisningen vil være med Pia Trøjgaard som jeg har fået privatundervisning i sang af, en virkelig kompetent og kreativ underviser der brænder for sit fag.

 

  1. Jesper Århus

    Det lyder som et godt initiativ :) Herovre havde vi også succes med at hyre en samba underviser til en gang undervisning. Megasjovt! – det var noget hele gruppen talte om (og stadig gør), så dine projekter skal nok også tage kegler.

  2. Mette

    Hvor er det sejt, Kalle! Glæder mig til d. 30.

    Knus Mette

  3. Camilla

    Super initiativ!

  4. Paparazzi

    Hvor er det fedt at vi har ildsjæle som dig Tvebak! en der tænker på os andre "lemminge" der bare modtager. Aj selvfølgelig bidrager vi alle med hvert vores, men alligevel. Uden at jeg skal blive helt rørstrømsk og tudeprins, så skal du vide at du er en del af denne "lim" der holder sammen på og udvikler gruppen.Det skal du have ros for.

    Så er det sagt :-)

    Nicholas/ Paparazzi ( der ville ønske at han havde tid til at være mere i gruppen)

Leave a Reply