Quilombo flytter til brasilien – eller det er tæt på. I øjeblikket er
11 fra quilombo afsted hos vennegrupper forskellige steder i brasilien som
gruppen har kontakt til. Utroligt som vores kontaktflade vokser
og flere og flere i gruppen får bekendskab med de brasilianske rødder
der lægger det dybere grundlag for capoeiraen. Spændende! Ser frem til
at se hvad i har med hjem i posen.
Axé til jer der er afsted. Sur sne til os andre!
Twister
Det er bare så fedt at vide at vi med vores vel udbyggede netværk kan rejse Brasilien tyndt fra nord til syd og øst til vest og blive så velmodtaget alle vegne. Der er er stor respekt for Quilombo do Norte alle vegne hvor vi færdes og dørene og armene står åbne for os. Det er en stor skat som heldigvis rigtig mange af vores elever nyder godt af. Vi har i gennem årene været omkring 50 entusiaster fra Quilombo do Norte på rejse i Brasilien og fået så mange gode og lærerige oplevelser med i rygsækken. Det er altid en fornøjelse at få e-mails og læse de mange begejstrede rejse oplevelser. Jeg har samlet lidt udpluk fra Gry/Chachueiras rejse breve:
Capoeira træning hos mestre Nestor og samba:
Så planlægger jeg at træne capoeira to gange om ugen hos Nestor. Sammen med Michael, der var med til at træne for første gang i mandags- det gik forrygende. Jeg var virkelig imponeret over hans modtagelighed og fleksibilitet. Det var Mester Nestor også. Nu var det nok også en rigtig god ting for optagelsen i gruppen at vi var ude og drikke øl og høre røverhistorier sammen med Nestor i fredags, efter min første seriøse træning. Men alle der dyrker capoeira ved hvor svær og intimiderende de første par gange til træning og ikke mindst den første gang i rodaen kan være så det var rigtigt godt gået! I går var jeg henne og kigge forbi en sambaskole der var hyggeligt (tak for tippet Lene!), og samba er for sej en dans, men det er altså også en af de sværeste danse, min krop er blevet præsenteret for. Nu får vi at se om jeg også finder tid til at lære sambaen, oveni studierne, capoeiraen, og den generelle livsnydelse vi også gerne skulle have hernede.
Fødselsdags roda for mestre Leopoldina:
Lørdag fylder en af verdens aeldste og hoejst rangerede capoeiramestre år. Og det fejres paa det akademi hvor jeg skal traene ( Nestor Capoeira), med en hyldest roda så det glaeder jeg mig
meget til at se og deltage i (skal finde noget vaskepulver saa mine bukser
kan blive skinnende rene og snehvide).
Dans, dans, dans:
I aften skal vi ud til et marked, baseret paa det nordøstlige Brasiliens haandvaerk og kultur. Det er her, vi skal finde de laekre laedertasker og sko. Og det er her vi kan slaa vores folder ud til forro: En salsa-lignede pardans, som det ikke kraever de store danse-evner at kaste sig ud i, i modsaetning til fx sambaen, hvor kroppen vrides og drejes paa maader der kan forekomme vesterlaendingen fysisk umulig. I det hele taget er jeg dybt fascineret af den
kropsbevidsthed, som folk udviser. Paa stranden gaar alle, fra lille til
stor, spædbarn til mormor, med overbevist kropsentusiasme og bevidsthed.
det er laekkert at se paa og sanse.
Derefter skal vi ud paa Sambadromen,
det specielle stadion-lignende byggeri, der kun er beregnet til det store
karnevals-samba optog. Selvom karnevalet officielt sluttede i onsdags,
forsaetter en masse aktiviteter altsaa og paa loerdag aften og nat er det
altsa Winners Parade paa sambadromen dvs. alle vinderne gaar optog
(altsaa de bedste og flotteste shows). Paa soendag skal vi sikkert sove ud i
skyggen af et palmetrae og maaske lave lidt Yoga Michael mener ogsaa at
han vil kunne naa sine foedder indenfor en maened hvis vi laver en smule
yoga om dagen.
Kulinarisk:
Ellers er livet meget sødt hernede. Bortset fra sol, strand og hav som nabo, er fx maden også meget delikat Råvarerne smager som noget man ser i en Morten Korch film og tilberedningen af den er simpel, uden mange krydderier da maden smager af så utroligt meget i sig selv, men lækker. Vi spiser meget grillet kød, frugter og selvfølgelig kagerne. De er et kapitel for sig selv proppet med forskellige karameller, chokolader og cremer! De erstatter Salte Fisk og tyrkernes billige plader tyske chokolade.
I gaar var vi på Ipanema det meste af dagen. Vi gik langs vandkanten og spiste og drak fra de smaa vandrende boder: Is, Agua de
Coco, ect.
Kakelakker!:
Sidder kl. 09.29 foran skærmen, træt efter at have tilbragt natten med at dræbe monsterstore kakkelakker, der har den forståelse at de er i deres fulde ret til at tilbringe natten sammen med os i vores nyindrettede hybel mellem Avenida Atlantica og Ns S de Copacabana. Det har de selvfølgelig også taget deres status som skadedyr i betragtning – men. Hvor er de ulækre når de kommer kravlende over mine fødder kl 5.14. om morgenen når jeg skal på toilettet! Det gode ved det, om noget, er at de er udprægede nat-dyr og således ikke plager os i løbe af dagen, hvor vi dog det meste af tiden er udenddørs
I gaar var vi på Ipanema det meste af dagen. Vi gik
langs vandkanten og spiste og drak fra de smaa vandrende boder: Is, Agua de
Coco, ect.
Så er jeg også endelig begyndt at træne (capoeira – selvfølgelig) regelmæssigt igen – og det er rigtigt rigtigt fedt at sidde under stjernerne på en lille blomsterindhylet plet, høre berimbauens rytmer, synge mod himlen og mærker sine varme lemmer igen. Det lyder meget poetisk – men det er det virkelig også. Og ups, jeg missede Leopoldinas hyldestroda (og det gjorde Nestor også!!) pga. manglende søvn og mange tanker (sorry Jacob – men havde jeg været der, havde det været i Quilombo-trøje og det bliver det også ved næste lejlighed!).
Så er der bare tilbage, endnu engang at sende bankende og pulserende rytmer, sol og saltvand over Atlanten og fortælle jer at I er i mine tanker!
1000 kys herfra!
Gry ; )!