Maculêlê
Denne dans symboliserer en kamp, udkæmpet med pinde. Danserne slår pindene
sammen i takt med trommernes rytme. Dansen er flere århundrede gammel
og blev genoplivet af Mestre Popo fra Santo Amaro da Purificacao i 1940'erne.
Den danses hvert år til festen for Nossa Senhora da Conceicao i byen Santo
Amaro og andre steder i Bahia. Ifølge legenden var Maculêlê en mand der
egenhændigt tog kampen op mod krigere fra en fjendtlig stamme. Han var
blevet alene tilbage sammen med kvinder og børn, mens de andre mænd var
taget ud på jagt, og han forsvarede sin stamme med to pinde, sit mod og
sit liv. Med Maculêlês behændighed lykkedes det ham at besejre mange af
fjendens mænd, men han måtte til sidst lade sit liv. Der danses til hyldest
og ære for Maculêlê og hans mod, og når man danser Maculêlê, er man Maculêlê.
Tilbage
|
 |