Af Anna Fasting (Monitora Jeitosa) og contramestre Jacob

”Hvad er capoeira for noget – er det kamp eller dans?”
Det er noget midt imellem – eller begge dele på én gang! Populært kan man sige, at capoeira er en slags kampdans. Men man siger hverken, at man kæmper eller danser med hinanden: man spiller capoeira. På portugisisk bruger man betegnelsen jogo, som både betyder spil og leg. Det er den samme betydning som på engelsk, hvor man også kalder capoeira for et game. Så capoeira er udover kamp og dans altså også spil og leg.

"Jamen, hvornår må man så overhovedet ramme hinanden?"
Capoeira er ret komplekst, og meget finder man simpelthen ud af med tiden og erfaringen. Så det bedste er nok at væbne sig med lidt tålmodighed, og suge til sig når man kan. Men man kan alligevel godt forklare en del ved at sige, at en god analog til capoeiraspillet er dialog eller samtale.
Det vigtigste i en samtale er vel, at der er en grundlæggende respekt for den man taler med, uanset hvad man taler om, og hvordan man (sam)taler. Hvis den grundlæggende respekt er der, er meget jo tilladt i en samtale. Man kan godt have en heftig debat, og selv et skænderi, uden at miste respekten for hinanden og hinandens grænser. Sådan er det også i capoeira: man kan godt have et udfordrende, heftigt og dynamisk spil, som stadig er helt i capoeiras’ ånd, og hvor spillet både er leg og kamp.

Men man kan også sige, at hvis man begynder at tale hårdt til den, man taler med, må man også forvente en reaktion fra ham/hende. Så hvis man vil ’skændes/slås’, skal man være forberedt på, at den anden vil reagere på det. Man må altså også kunne fornemme stemninger, og være forberedt på det uforudsigelige møde, som både en samtale eller et capoeriaspil kan være. Men samtale er selvfølgelig mange ting, ligesom capoeiraspil er det. Man kan jo sagtens have en ’finurlig’ samtale med skøre indslag, en munter samtale med mange jokes, en gravalvorlig samtale, en samtale, hvor man er rørende enige hele tiden, osv. Hvis man ser de helt grundlæggende bevægelser i capoeira: spark og undvigelser som analoge til samtalens spørgsmål og svar – så kan man selv hurtigt se lighederne. Man kan samarbejde, man kan udfordre, man kan joke – osv., osv.

Når man er ny hos os, vil man i øvrigt opleve, at de mere øvede spiller venligt, tålmodigt og forudsigeligt med én, på samme måde, som folk taler langsomt og om lette emner, hvis man er ny i et land med et fremmed sprog. Ingen forventer jo, at man kan diskutere politik på højt niveau, når man hele tiden står og bladrer i turist- parløren.

”Hvad er det for nogle svingende bevægelser, vi laver?”
Det er grundtrinnene i capoeira, ginga, som er udgangspunktet for alle andre bevægelser i spillet. Man skal kunne lave alle andre bevægelser, f.eks. akrobatik, spark og undvigelser, ud fra ginga- bevægelsen. Det er det, der giver spillet det karakteristiske dansepræg, som ikke findes i andre kampsportsgrene. Ginga betyder på portugisisk slet og ret at svinge kroppen fra den ene side til den anden.

”Hvem er det, der spiller musik- er det gademusikanter eller hvad?”
Nej, det er os selv, der laver musikken. Det er noget man øver igennem den tid, man træner her. Men man bliver nødt til at holde sig til og selv opsøge det, hvis man skal lære det. Det er f.eks. en god idé at spørge en øvet, om han eller hun vil vise én hvordan man spiller på de forskellige instrumenter når der lige er tid til det. Fredagen, som er fælles, vil være et godt bud. Det hele starter selvfølgelig med en fornemmelse af musikken, hvor man bliver bekendt med rytmer, sange og melodierne, før man selv kan begynde at spille. Derfor er det også vigtigt, at man allerede fra første dag lytter til musikken og selv bliver fortrolig med den ved at bevæge sig til den og synge og klappe.

"Hvad får man så ud af det hele?"
Det er selvfølgelig individuelt, hvad man får ud af at træne capoeira. Men generelt kan man sige, at man bliver fysisk stærkere, mere smidig, får bedre kondi, bedre koordinationsevne, bedre balance, og man får generelt en bedre kontrol over kroppen. Udover det bliver man også psykisk stærkere, fordi man bliver bedre til at udfordre sig selv (og andre), og fordi man øver sig i at turde blotte sig selv, når man spiller capoeira i rundkredsen. Man bliver også trænet i at fornemme og kommunikere med andre og bliver mere bevidst om relationerne mellem mennesker i en gruppe. Man får også mulighed for at udvide sin sociale omgangskreds betydeligt, og man kommer til at lære mennesker at kende på en speciel måde, fordi man kæmper, sveder, spiller, leger og udvikler sig sammen. Ud over det får mange en bedre forståelse for rytmisk musik, og man får mulighed for at lære at spille på forskellige instrumenter samt at synge – på portugisisk. Vi har i gennem årene udviklet et meget stort kontaktnet til capoeiragrupper og udøvere i hele verdenen og der er omkring 50 fra vores gruppe, der har rejst Brasilien tyndt fra nord til syd og øst til vest. Du har som medlem i gruppen selvfølgelig hele dette netværk til din rådighed.

”Er capoeira det samme i alle grupper?”
Nej, det vil være synd at sige. Der findes traditionelt to definerede stilarter inden for capoeira, der bl.a. adskiller sig på områder som teknik, musik og det forløb som capoeiraspillet følger. Samtidig er capoeira en meget åben udtryksform, og læreren eller mesteren i hver gruppe har sin helt personlige måde at fortolke, formidle og undervise capoeira på.

Der er også forskel på, hvordan man i grupperne vægter de forskellige elementer, der jo er i capoeira: kamp, leg, samarbejde, akrobatik, osv. Nogle grupper ’sværger’ til den ene eller den anden stilart, mens andre forsøger at rumme dem begge med respekt for hver stilarts særlige karaktertræk. Det er tilfældet i Quilombo do Norte. I starten er alt nyt, men med tiden vil du blive indført i de to stilarter og lære at kunne skille dem ud fra hinanden.

Der findes som nævnt to former for capoeira: Capoeira Angola og Capoeira Regional. Capoeira Angola forbinder sig mere med den afrikanske arv, er mere ’mættet’ med symbolik, og har et udvidet ”ritual”( læs: fastlagt forløb for capoeiraspillet, som det udføres i en rundkreds af mennesker) Capoeira Angolas form som vi kender den i dag tilskrives Mestre Pastinha som samlede og formaliserede den traditionelle capoeira i den første halvdel af forrige århundrede. Mestre Pastinha var ubestridt den største udøver og lærer i sin tid. Capoeira Regional blev udviklet som en egen stil af Mestre Bimba, der var samtidig med Mestre Pastinha. Mestre Bimba udviklede capoeira mere i retning af struktureret kamp, og fik sporten ind i træningssale, fik indført uniformer, gradsinddelinger osv. Det førte til, at spillet blev lovliggjort efter mange år, hvor capoeira havde været bandlyst og strafbart.

”Jamen, hvad træner vi så i Quilombo Do Norte?”
I vores gruppe træner vi både Capoeira Angola og Capoeira Regional. Vi har så at sige én fod i historien, myterne og traditionen, og træner og holder meget af den ’gamle’ form for capoeira. Den anden fod er solidt plantet i nutiden og fremtiden – mest repræsenteret ved Capoeira Regional, som mere tydeligt peger ind i fremtiden, fordi sporten hele tiden udvikler sig. En af fordelene ved at træne og kende til begge grene er, at man er bedre rustet, når man møder folk fra forskellige grupper: det er lidt ligesom at kunne to (meget) beslægtede, men alligevel forskellige sprog.

”Laver vi andre ting, der er værd at vide noget om?”
Har du god tid? Hvis vi selv skal sige det, er det nemlig en hel del. F.eks. holder vi nogle gode fester i forbindelse med at vores mester fra Brasilien, Mestre Agostinho, kommer på besøg et par gange om året. Vi holder også capoeira-dåb ca. en gang om året, hvor der bliver inviteret mestre og lærere fra Europa og Brasilien. Det er en stor begivenhed hver gang, og der er mulighed for at opleve, træne og spille med mange forskellige dygtige udøvere. Vi laver ind imellem også andre ting end capoeira, f.eks. danser vi også samba og frevo, og ”slås-danser” noget, der hedder maculélé. - Men det kan du alt sammen selv opleve, hvis du bliver hængende. En gang om året er der som du nok ved stort karneval i København, og der har vi de sidste år optrådt med et stort show, hvor alt det vi kan bliver fyret af på en scene foran en masse karnevalsglade mennesker. En sidste ting, der er værd at nævne, er det samba og forró band, som nogle fra gruppen dannede for over 2 år siden. Gruppen hedder Quilombolas, og spiller som regel til festerne, og giver på den måde vores glade samvær om dans og musik en ekstra dimension, som mange kan nyde godt af.

”Hvor er vi om sommeren, når skolebygningen er lukket?”
Om sommeren er vi altid ude i fælledparken, hvor vi træner lige ud for pavillonen. Måske har du allerede set os der uden at vide at det var os ? Der træner vi alle sammen samtidigt, og begyndere og øvede kommer på den måde til at lære hinanden bedre at kende. Vi træner i al slags vejr. Men det kan være rigtigt godt for selvfølelsen at have holdt en våd og halvkold regnvejrstræning ud sammen med fire andre entusiaster, ligesom det er rigtigt fedt når solen skinner og alle dukker op med smil, solcreme og solbriller. Når vi er i fælledparken er der mere tid til to og to øvelser, til spil og musiktræning, og mange bliver og hænger ud, øver sig i akrobatik eller snakker, griller og slukker tørsten i øl efter træningen.

”Okay. Mere generelt: hvor stammer capoeira oprindeligt fra?”
Brasilien eller Afrika? Det er det evindelige spørgsmål. Capoeira som vi kender det i dag kommer fra Brasilien. Men der er nogen der mener, at capoeira oprindeligt stammer fra Angola i Afrika, og kom ’intakt’ til Brasilien sammen med slaverne. Der findes også enkelte bud på andre afrikanske lande. Sandheden er sandsynligvis et sted midt imellem. Der er nemlig ingen tvivl om den afrikanske arv, og der er i flere afrikanske lande fundet danse og kampformer, der på mange måder har reminiscens til capoeira, ligesom der i andre af de amerikanske lande, som har modtaget store folkemængder fra Afrika i slavetiden, er opstået kampformer som er beslægtede med capoeira. Men den mest udbredte opfattelse er, at capoeira med sine helt egne karaktertræk blev udviklet i Brasilien af de sorte slaver på de store, portugisiske slavefarme, og siden i storbyerne. Nogle mener, at capoeira var en kampform slaverne udviklede, så de bedre kunne forsvare sig mod de hvide slaveejere. Det egentlige grundlag for capoeira blev i hvert fald nok skabt her. En udbredt opfattelse er dog, at capoeiraspillet hovedsageligt udviklede sig i de store fattige storbyområder i bl.a. Salvador i staten Bahia, i Recife i staten Pernambuco og i Rio de Janeiro efter slaveriets ophør. Mange af de tidligere slaver bosatte sig nemlig her, da de efter slaveriet drog mod byerne for at søge arbejde.

Det er også vigtigt at nævne, at der er meget historisk viden om capoeira, der er gået tabt. En af grundene er, at et bibliotek med de fleste samlede data om capoeira ved et uheld brændte ned på et idligt tidspunkt. Alle slaveejeres optegnelser over deres slaver blev også bevidst tilintetgjort efter slaveriets ophør. En officiel forklaring var at man ville ’slette sporene’ efter det grufulde slaveri, og på den måde vise, at man ville starte på en frisk. Men flere mener, at det også blev gjort fra statens side for at forhindre erstatningskrav fra slaveejerne. Myterne om capoeira lever på grund af uvisheden stadig i bedste velgående. De er på en måde med til at bevare noget af capoeiras’ ånd, og spillet er i dag uanset den konkrete sandhed om historien et stærkt symbol på frihedskamp mod undertrykkelse.

”Og hvad betyder ordet ‘capoeira’ egentlig?”
På samme måde, som der er flere åbne spørgsmål i capoeiras historie, er der heller ikke helt enighed om hvordan vores yndlings aktivitet har fået sit navn. Capoeira betyder i nutidens Portugal hønsehus, og er også navnet på en fugl, der lever på det sydamerikanske kontinent. Det har ledt nogle til at påstå, at navnet capoeira er opstået, fordi de to der spiller med hinanden, kan ligne to fugle, der danser eller kæmper med hinanden. Ordet capoeira har også forbindelse med et indiansk- brasiliansk ord, der betyder lysning eller rydning i regnskoven. Tesen er så, at capoeira blev praktiseret i lysninger i junglen for at skjule foretagendet for slaveejerne, og at capoeira blev opkaldt efter de steder, hvor det foregik.

”Hvordan får jeg mere at vide?”
Et vigtigt princip i capoeira er den personlige videreformidling fra lærer til elev. Så punkt nr. 1 er, at du kommer til træningen. Der er også en mundtlig overlevering i sangene, som din lærer løbende vil introducere dig for. Her lærer du både om capoeiras historie, verdenssyn og strategi. I forbindelse med den almindelige træning vil din lærer med mellemrum tage forskellige temaer op, og på den måde fortælle og forklare mange af de ting, som er vigtige for dig for at forstå og kende capoeira og dens baggrund. Men det er også vigtigt, at du selv tager initiativ til at få afklaret netop det, som du lige går og har brug for at vide. Du er altid velkommen til at spørge din lærer eller nogle af de mere erfarne udøvere. Du vil også opleve, at vi med mellemrum arrangerer workshops med forskellige gæstelærere, og her får du mulighed for at supplere din viden med nye input og synspunkter.

Vi kan også anbefale dig at læse bogen ”Capoeira – Kampdans og livsfilosofi fra Brasilien.” Den er skrevet af Mestre Nestor Capoeira og Johan Borghäll. Den er udgivet af Odense Universitets forlag (nu Syddansk Universitet). Du kan få den hjem i enhver boghandel.

Endelig vil vi opfordre dig til, at du går ind på vores hjemmeside og vores blog (weblog), hvor vi har samlet meget af den grundlæggende information om capoeira og vores gruppe som det er vigtigt at kende til. Blog’en er mere levende end hjemmesiden, og vi vil også opfordre dig til at du f.eks. skriver kommentarer på artikler, som vækker din interesse. Adresserne er:

www.ginga.dk og qdn.squarespace.com