CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Nu starter vi indflyvningen til vores 7. batizado

D. 12.-13. og 14 november 2010 holder vi vores 7. batizado i Quilombo do Norte med workshop, masser af rodaer  og fest. Jeg er ved at lægge sidste hånd på vores officielle indbydelse og regner med, at vi kan komme ud i de andre grupper i den kommende uge. Vi skal også i gang med at aftale roller i forberedelse til hele organisationen af arrangementet. Alle får mulighed for at give en hjælpende hånd med på den ene eller den anden måde. Det kan være at arrangere festen, stå for indkøb og mad,  uddele tøj, hente gæster i lufthavnen, lave berimbaustrenge , stå for indskrivning, skrive nyheder på blog og facebook, og dokumentere med billeder og video. Ud over alt det praktiske er vi allerede godt i gang med at forberede vores capoeira og axé. I denne uge har vi haft Chuck Norris træning og træning med mestre Beto, der virkelig for stod at skabe den gode energi – Axé. I den kommende tid er der følgende aktiviteter på tapetet, der skal være med til at forberede os til batizadoen:

Lørdag d. 16. oktober

Én-dags workshop i København med Instrutor Soneca fra Grupo Ginga i BH, Denne dag deltager også Prof. Renato og Roberto alle fra vores gruppe i Brasilien.

Lørdag d. 23. oktober

1. officielle roda i Århus organiseret af Prof. Renato. Vi har p.t. 2 biler der kører over. Mestre Agostinho, instrutor Soneca og Renato er også med sammen med jeg og flere af vores egne instruktører.

Fra d. 25. oktober

I de sidste tre uger frem til vores batizado vil mestre Agostinho under vise i vores gruppe

 

Så spænd sikkerhedsselen, slå bordpladen op og ret ryglænet i lodret stilling for nu starter indflyvningen til vores 7. batizado i Quilombo do Norte.

Leave a Reply