CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

LUCKY YOU – INSTRUKTØRKAVALKADEN FORTSÆTTER

Kære QDN´er

Alle har sin charme, alle har sin stil. Derfor lader vi i QDN i denne uge, samt næste mandag, rollen som træner gå på skift mellem nogle af de dygtige undervisningsressourcer som QDN råder over.

I mandags var det grundige Kalle der nok en gang viste, hvordan capoeira kan gøres når detaljen gives plads.

Onsdag er det die hard træning med Nikolaj. Her er “hjernedød-træning” et kompliment, og der gives garanti på sidestik under træningen og ømme muskler dagen derpå. Træningens titel er – og det gælder både på begynder og øvede hold: SPARK HÅRDT, MEN FØRST OG FREMMEST PRÆCIST. Øvede træning byder desuden på årets første HAJ-træning – et must for alle gamle drenge og piger i QDN.

Fredag er det en ære at kunne præsentere den største capoeirista af os alle (i hvert fald i cm.). Ja, det er rigtigt, vi snakker om Uffe. Uffe vil præsentere alt det lækre som han er så god til.

Mandag er det Troels der svinger benene fra det øverste podie, imens vi andre ydmygt forsøger alle følge den unge mands elegante angola. OBS! Grundet eksamen foregår denne træning i musiklokalet - og dette er jo bare super, da arkitekturens magt vil hjælpe din lækre angola-stil frem.

Det var ugens program – føj, hvor er det lækkert. Vi ses til spark og kram.

  1. Jacob

    Som jeg har fortalt har jeg i den næste tid en del udenlandsrejser – arbejdsmøder i London og workshop i Novi Sad i Serbien med contramestre Steen. Derfor er det dejligt at vide at gruppens kompetente og lækre instruktører tager over. Jeg håber at alle griber chancen og får fornøjelse af dette arrangemeng – jer er sikker på at der venter jer spændende træninger med vores inspirerede og motiverede instruktører.

Leave a Reply