Kære alle quilombolas,
Jeg ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber at i nyder dagene med hyggelig samvær med jeres nærmeste, familie og venner, og at i måske også finder tid til en lille løbetur i skoven eller andet til at holde formen ved lige, hvis i da ikke lige tager med mig til mestre Marretas nytårscapoeiramøde i Amsterdam d.28.-31. december. Jeg vil takke jer for mange gode oplevelser i det forgangne år og ser frem til 2006 med stor glæde. Vi starter allerede træningen mandag d. 2. januar på Havremarkens skole. D. 13.-15. januar holder vi workshop med mestre Marreta, og lørdag d. 21 januar kl. 13 og kl 14. laver vi roda i Fields.
Juleknus,
Jacob
CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT
Capoeira i København - undervisning for børn, unge og voksne
Jeg takker også for et godt overstået år. Når jeg ser tilbage på det er det dog med lidt blandet følelser.. Året startet for mig som et sandt helvede plaget af smerte fra den lille discusprolaps jeg havde reddet mig, og den generet mig så det næste halve år, frem til sommerferien, hvor vi var et par stykker der drog over til Brasilien. Her begyndte jeg så småt at genoptage træningen. Det var så også et vendepunkt for mig, for lige siden vi vendte hjem, har mit liv flasket sig helt perfekt. Jeg er næsten min skade kvit, har fået en dejlig kæreste og skolen går rigtig godt
Så alt i alt har det været et begivenhedsrigt år, med mange gode og spændende oplevelser, både med capoeira og i privaten og de to kombineret. Capoeira og Quilombo har været med til at lære mig meget ,og gør det til stadighed. Det at gå ind i rodaen er mere end bare at svinge benen. Det er også at stole på sig selv og være sikker på at det man bidrager med er vigtigt, både for en selv og for andre. Det være sig begyndere og øvede. Det giver selvtillid til alle livetes udfordringer såsom eksamer, jobsamtaler og valg der skal tages. Husk,i rodaen og i livet skal man lære at falde før man kan stå op.. Na vida se cai, Se leva rasteira, Quem nunac caiu, Nao é capoeira.
Så med et ønske om at se alle i rodaen i det nye år, rigtig glædelig jul og alt godt i det nye år.
Kys, Kram, Fem svin og Nyrestød.. (Hans)
Morten Bliktud
Godt at høre at tingene går fremad for dig mht ryggen Morten.
)
Jeg har selv haft et ret blandet år, med både supergode perioder og tider hvor jeg har været helt flad.
Men som altid har det været meget lærerigt.
Jeg skal lige gøre opmærksom på at der i dag og på torsdag er capoeiratræning ude hos mig, hvis der er nogen der har lyst til lidt fysisk aktivitet.
Ellers så ses vi i det nye år, hvor der allerede er blevet lagt an til nogen spændende projekter…
Der er en stor, sørgelig mangel her ved udgangen af det gamle år: piger. Lene har dårligt lår, Gry har dårlig skulder, Anna har dårligt knæ, Katrine har været rigtigt syg, osv.
Jeg har en fornemmelse af at det er på tide at vi opretter et hold i "soft-capoeira". Jeg har også tidligere luftet mine ønsker om roda-feminina for mænd……, det ku kan vel slå sammen.
Spøg til side, så er der noget om snakken – jeg tror vi har brug for et "opsamlingshold", hvordan det skal fungere ved jeg ikke, men jeg vil ærge mig gul og grøn hvis vi taber "det svage køn" (mig selv inkluderet) på gulvet.
Det kan godt være man skal lære at falde i capoeira, men det er ikke sjovt at ligge ned hele tiden.
Jeg ser frem til at se alle pigerne igen i det nye år – ikke at jeg ikke kan li drengene, men vi må værne om gruppens fornemste særkende: pigerne.
Karsten – senior – den gamle gris.
lige for at undgå misforståelser… nå jeg skriver at man skal ligge ned for at lære at stå op, mener jeg ikke at man skal saves midt over og ligge med benene i vejret. det jeg mener er at man skal udfodre sig selv og være klar på at det ikke altid går som forventet. det kan være noget, som at gå ind i rodaen, synge for, eller udfodere skæbnen ved at gå til stålet med en der er bedre end en selv. det er jo helt op til den enkelte hvordan denne udfodring skal være…
hvordan du så skal få det gjort i rodaen må du ikke spørge mig om… jeg mangler stadig mod til det.. håber det kommer i det nye år 
og karsten. jeg forstår ikke helt hva du mener med et opsamlingshold?? mener du blødere træning, eller rodaer hvor man ikke må "slås"
det er min klare opfattelse at vores piger er nogen seje tøser der godt kan klare nogen knubs, selvfølgelig inde for rimlighedens grænser.. og med mine øjne bliver de grænser respekteret stort set altid.
jeg forstår heller ikke helt hvad du mener når du skriver at du hele tiden ligger ned?? for nogen uger siden så jeg dig stå og synge for ude i omklædningen til sangtræning på nogen sange du havde øvet dig på hjemmefra og karsten… DET LØD JO PISSE GODT
ses
blikbanditten
Oi Glasmester, Gamle Gris og Femininumse
Nu roste du for en tid siden noget jeg havde skrevet(morten)
Det vil jeg her benytte lejligheden til at gengælde.
Der lå dengang en underliggende eller slet skjult hentydning til, at du nok ikke mente, at du var særlig god til at udtrykke dig på skrift.
Men men men look at this, dette sidste indlæg modbeviser denne forestilling. Det er jo bare helt uden forbehold eminent. Du kommer helt ind til roden, og du får kommunikeret et vigtigt budskab, this is not a sodavand there is no fucking light, only the real thing, capoeira no filter!
Livet giver knups, det har jeg for en måtte sande, men man skal passe på med at blande tingene sammen (har jeg fået at vide).
Hvis jeg skal prøve at uddybe, Tuberkulose har ikke rigtigt noget med træningen at gøre, selv om det er synd for Katrine og jeg ønsker hende en rigtig god og hurtig bedring!
Og rigtig mange skader er ikke nødvendigvis tilknyttet træningen. For mit vedkommende har jeg altid haft en svag ryg. Og selv om min mor fra tid til anden siger noget i retning af – tror du ikke det er det her her capu hvad det nu er det heder?
Nej gu er det ej. Det er langt snarere at jeg altid har haft en svag ryg, startede ret sent med at dyrke regelmæssig motion og har generelt levet rimmeligt hårdt, både arbejdsmæssigt, men også i min fritid.
Denne manglende konsekvente fysiske vedligeholdelse har en pris, en pris jeg tror mange på Havremarken betaler.
Andre igen, som f.eks. Trolle mener jo at hans skade også har relation til fodboldtiden i Roskilde, Agostinhos ryg ligeså, selv om han så vidt vides ikke spillede i Roskilde, eller omegn for den sags skyld.
En ting vil jeg dog give Grisen ret i, jeg er nemlig også en gris, men en sød en som den gamle gris jo oså er, selv om han jo er en gammel gris, men det er jeg jo også! – de søde dejlige, spændende, spænstige, lækre, kloge, energiske, engagerede og omsorgsfulde, kraftige, nej jeg mener kraftfulde, smukke, dejlige, lækre, inspirerende, fantastiske, tøser, piger, kvinder, dem kan vi slet slet ikke få for nok mange af, og en hver udeblivelse, ethvert svigt, fra bare en enkelt, er et utroligt savn
vi har brug for jer
Axè
Cozinheiro da Liberdade
Nu hvor jeg humper rundt med min knæskade for tiden skal det da også tilføjes at jeg før jeg startede capoeira slet ikke kunnne bøje mine knæ sammen, og havde LANGT værre problemer end jeg har nu.
Faktisk fik jeg i sin tid en doktors ord på at jeg aldrig ville kunne dyrke sport og skulle være glad hvis jeg bare kom til at kunne gå normalt.
Nådada…
Men det er helt sikkert at lidt fokus på skader aldrig er en dårlig ting….feks har vi et evigt tilbagevendende problem med at der ingen koldpacks er i skabet fordi nogen barmhjertige samaritanere køber til fælles glæde, og folk så bare bruger dem og smider væk uden at købe nye…
På samme måde burde vi nok investere i noget elastikbind som man kan vikle om feks et vredet knæ eller lignene da den nyeste forskning jo viser at i RICE (M) er compression absolut vigtigere en elevation og ice.