Jeg har postet en masse links til de forskellige andre capoeiragrupper
i danmark. Se dem nederst til højre i sidebaren. Desuden er der links
til capoeuropa som
er en super europæisk side med en oversigt over events og træningsteder
i hele europa såvel som forskellige steder i resten af verden, til
vores egen grupo ginga i braziliens og sidst men ikke mindst til vores egen hjemmeside i quilombo do norte.
CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT
Capoeira i København - undervisning for børn, unge og voksne
Hej allesammen
En lille hilsen fra brasilien. Jeg er i oejeblikket i Belo og traene hos Mestre Agostinho. Alle hernede har taget godt imod mig.I februar var vi rigtig mange danskere hernede. Vi havde naesten forvandlet ginga-academia til en dansk lejrskole. Nu er det kun mig hernede. Selvom jeg ikke kan sproget saa godt endnu, foeler jeg mig ikke alene. Naar jeg traener capoeira er det som at vaere i quilombo. Andre mennesker, ny inspiration, men samme afslappede stemning. Skulle hilse fra Chú, Rasta og mesteren, men ham ser I foer jeg goer. Knus Mette.
hmmmmmmmmmmmmmmm. jeg sad sent i går aftes og filosoferede lidt over tilværelsen. bl.a. over hvad der kunne siges at være essensen i min snart lange tilknytning til quilombo do norte.
hvad er det, skåret helt ind til benet, som år efter år, under vilde omstændigheder op til 4 – 5 gange om ugen, har givet mig smerter og ømhed i alle delle af mit legeme, også de dele som jeg ikke engang vidste at jeg havde, eller sådan føltes det, i hvert tilfælde til tider.
hvorfor har jeg ofte overvundet en endog særdeles veludviklet dovenskab, almen træthed, eller tilsidesat andre, kvinder, i særdelshed kvinden (kisu), familie og venner, til fordel for QDN?
efter moden overvejelse, sad jeg tilbage med to ord -
frihed og fællesskab
i sammenhænge bliver de til et frihedens fællesskab!
jeg mener at netop dette er grundstenen i mit kærlighedsforhold til gruppen, og mit fortsatte engagement.
her bliver det nødvendigt med et tilbageblik.
efter mange år på valsen, befandt jeg mig igen i danmark. jeg begyndte hurtigt at længes – saudade – en længsel og et savn som voksede! en stivhed som blev stadig mere påtrængende, jeg trængte helt gevaldigt efter at vrikke lidt mere med røven, sådan lidt metaforisk, som den legendariske george clinton plejede at sige – free you mind and your ass will follow – med modsat fortegn, altså vrik lidt mere med røven, slip den løs og bliv et bedre menneske!
og hvad kunne være bedre end capoeira?
disse fantastiske bevægelser, kroppe som vævede sig ind og ud imellem hinanden, snart oppe så nede, en kamp, en leg, en dans, ja alt det fede og mere til! og så i et fællesskab, drenge og piger, børn og voksne, sang dans musik………..
jeg var så heldig at komme til en opvisning i quilombo do norte og har været med lige siden.
jacob, min underviser, sparringspartner og elskede ven, blev min mentor ud i capoeira. det er ham og den energi som tiltrækker alle de pragtfulde mennesker farol, tvebak, trolle, hans, rikke, tanja, anna, barata, boca da noite, madrugada, morten og mange mange flere. mange som er kommet rigtig tæt, og alle tilsammen bidrager til vores helt fantastiske fælleskab.
det fællesskab hvor man imodsætning til de mange fælleskaber som modsat spiser af den enkelte, for til sidst at spytte resterne ud, hvis man da ikke er flygtet for længst.
vores fælleskab Quilombo do Norte er i sandhed en sejr, ikke kun for Capoeira, men for det centrale omdrejningspunkt, i hvert tilfælde i mit liv – frigørelsen – fysisk, psykisk og sågar åndeligt hvis man vil -
Ié Libertacao Camara
Tak til jer alle
Axé
Cozinheiro do Liberdade
oh hvor er det sandt.. og med så flotte ord. du er hermed hyret til at skrive min skriftlige opgave når jeg når så langt
spøg til side.
nu har jeg snart været skadet i 2½ månede, og er ved at gå ud af mit gode skind over ikke at kunne træne. alligevel er det en fornøjelse at komme forbi til roda mm. og få mange kram og mærke at der er folk der tæmker på en og ens velvære. det varmer mig helt ind i sjælen og giver mig energi til at forsætte med alle de røvsyge rygøvelser og glemme dagligdagens små besværligheder.
stor tak til alle der er med til at skabe den gode stemning i qdn.
ses fredag
bliktud
Helt ærligt Cozinheiro, nu begynder jeg at tude. Du forstår virkelig at åbne op for hjertet, hvor er det befriende at du sætter ord på de følelser som vi har for capoeira. Jeg havde en gang en kollega i Portugal, der sagde: “We live, we learn and then we die”. Tak for dit fantastiske bidrag, det er en af de oplevelser, der er livet værd.
Iøvrigt hedder det Cozinheiro da Liberdade, og du har fortjent det. Vi har jo oprindelig udnævnt dig til at være Kokken, og senere kom den falske kok (Balder) til. I omklædningsrummet vil jeg fremover kalde dig “Kokken uden grænser” eller måske “den grænseløse kok” ?
Gutters hjælp med at produktudvikle lidt her.
Jacob
Jacob opfordrede mig til at gå ind her og kigge på dit indlæg, Cozinheiro – og jeg forstår hvorfor.
Det er uhyre præcist beskrevet, hvordan Capoeira kan fange en. Det er lidt ligesom kærlighed.
Jeg startede i Quilombo do Norte dengang i 1994, hvor vi hed Sereia do Mar, og fra første dag jeg prøvede det, var jeg fuldstændig tryllebundet.
Jeg var betaget af det liv, der findes i gingaen – den konstante bevægelse – den ordløse “samtale” med et andet menneske, energien, at kunne lege og pjatte og samtidigt have alle sanser åbne og være parat til at kunne reagere på et angreb.
Jeg trænede så ofte, jeg kunne. Gerne 4-5 gange om ugen og capoeira har trængt dybt ind i mit hjerte og har givet mig uendeligt meget ligesom de folk, jeg har lært at kende herigennem.
Jeg startede som kun 15-årig, og derfor må man sige, at Capoeira også har været med til at forme mig som person.
Man får et utroligt nært forhold til de mennesker, man træner sammen med, for man kommer ud i situationer i en roda, hvor man ikke kender hverken sin egen eller medspillerens reaktion og derved lærer meget om sig selv og hinanden.
Jacob er også min mentor – jeg har lært meget af ham som person, og af den måde han har kunne forklare ting – der i realiteten ikke kan forklares. Meget mystisk!
Quilombo do Norte og de folk, der er knyttet til gruppen har meget at gøre med min glæde og begejstring for Capoeira – som du siger, så er der et unikt fællesskab. Det er som at komme hjem.
Selvom det nu er snart 2 år siden, jeg valgte at tage en pause med træningen, så er capoeira stadig dybt forankret i mit hjerte – Det lyder kliché-agtigt, men der går ikke en dag uden, at jeg tænker på Capoeira i en eller anden sammenhæng.
Jeg er stadig tryllebundet og vil altid være det – Heldigvis!
Vi ses snart
Knus fra Rikke / Sabiá
Jacob har så opfordret os andre via mail til at gå ind og se dit svar på Kokkkens post her på bloggen.
Og så vil jeg bare sige, at jeg bliver rigtig glad for at “høre” din stemme i capoeira regi igen, fordi du -for at blive i klichéernes verden -var den første og vigtigste inspiration for mig som pige i en trods alt ret mandedomineret capoeiraverden.
Capoeira GÅR simpelthen i hjertet på de, der er åbne for det, tror jeg. Og jeg er bare glad for at høre, at du stadig uden tvivl har det sådan. Jeg tænkte på dig så sent som igår, en tanke der en gang hver anden måned eller sådan noget dukker op: “hvad med Rikke? Fedt hvis hun kommer tilbage igen snart?” Så nu håber jeg lidt igen, og indtil da: Axé i det spæde forår og fremover.
Anna/Jeitosa
Axé til vores Coxinheiro da liberdade, og dejligt at høre fra Quilombos sangfugl Sabiá,inspirerende ord I kommer med, I er ægte capoeirakunstnere, fyldt med swing og tanker om frihed og fællesskab!
I Quilombo viderefører vi en tradition, ikke et koncept eller et “franchise”. Vi er capoeirakunstnere, frihedskæmpere, der både går op i fællesskab og personligt udtryk, vores capoeira er på en gang højtidelig og sexet, og iøvrigt helt smurt ind i dendé,en dendé, som folk på trods af ryg,hofte,knæ,håndleds skader osv. til stadighed tropper op og labber i sig.
Jeg tror det var Troels der engang formulerede: “Det vigtige for os er ikke hvor vi er, men hvor vi er på vej hen”. Det er en ydmyghed jeg synes er karakteristisk, for hele det arbejde som Jacob i Quilombo har skabt. Og hvis vi fortsætter sådan her,så skal Quilombo nok blive, som Hans formulerede det “en sejr for capoeira”
Axé til alle fra Farol(Uffe).
Kære Quilobo-krigere!
Lige en hurtig opfølgening på min sidste bemærkning på bloggen. Der er to der har spurgt mig om jeg ikke allerede synes at Quilombo er “en sejr for capoeira”. Hele min mening med indslaget var at fortælle hvorfor jeg mener at Quilombo er det bedste sted i verden at praktisere capoeira, og hvorfor jeg er i Quilombo. Lad mig derfor lade det stå sole klart: Quilombo do norte er en sejr for capoeira, det viser vi hinanden hver gang vi mødes, færdigt arbejde!
Axé fra Uffe
Hej Quilombo,
Tak for et rigtig godt arrangement den 28. marts. Jeg fik taget en masse billeder – nogle lidt bedre end andre. Jeg lovede at sende dem til jeres gæst Rasta, men kom ved et uheld til at slette hans besked da hans email var kommet ind som junk. Er der nogen der kan hjælpe med hans email??
På forhånd tak.
Enferrujada – Senzala (Dino)
Skulle bare li høre hvor man kan gå til capoeira i århus??
Kære Juliana,
Med risiko for at blive meget upopulær inde på denne side så har senzala en gruppe i Århus under ledelse af Jilò.
MVh Marianne (Enferrujada)
Marianne: Intet problem i det, i Århus er der endten Jiló eller angoleiroerne.
Juliana, kan kun anbefale at du tager en prøvetime hvert sted og ser hvad du synes passer dig bedst.
http://www.senzalaaarhus.eu/
Og
http://www.capoeiraangola.dk/