Kære alle

Til min store fornøjelse kunne jeg på afstand, ud over mit ualmindelig flotte cykelstyr, konstatere at en ikke uanselig flok quilonbolaer havde fundet vej til vores plet vestnordvest for pavillionen!

Da jeg ankom lidt over fem var de alle i gang med en lille roda, vordene musikere, friske pushadors osv. forsøgte bravt at holde kul på dette lille univers.

Nu gik det jo godt, men som Jacob har sagt til os – Time and Time again – en roda er altså ikke bare noget man bare lige laver!

NÆÆÆÆ en roda er noget stort, og det kan nemt tage magten fra en. Man ved med andre ord ikke hvad der sker når først den er sat i gang.

Èt er os selv, altså dem som deltager, noget andet er omgivelsernes reaktion!

Nu gik det jo godt i går, men man skal altså passe lidt på. Man skal være opmærksom på hvad det er for energier man sætter i spil!

Men i går var det var jo en skøn aften, solen havde bagt hele dagen og stemningen var i top.

Med baggrund i det jeg ganske kort har nævnt ovenfor, besluttede jeg imidlertid på min vanligt brovtne facon, at øge indflydelse på det som var sat i gang.

Det jeg først bed mærke i, ud over at det faktisk var ret fedt, at man bare var gået i gang var at man måske havde gabt over for meget?!

Det er samtidig en god påmindelse om hvor svært det er at få det hele til at gå op i en højere enhed – det fysiske spil, musik og sang.

Jeg stoppede derfor rodaen ganske kort og forklarede hvordan jeg mente vi kunne gøre det bedre.

Den måde jeg foreslog var, at bateriet spillede som om at de mente det, og at dem som udgjorde rodaen gjorde sit til at sende god energi ind til dem som spillede.

Jeg foreslog der ud over at vi kun sang lidt en gang imellem, men når vi så sang virkelig gjorde det.

Det jeg ønskede at opnå var at vi fik skabt et fundament som kunne bære. dvs. således at vi selv om vi ike sang alligevel kunne producere noget god musik (eller i hvert tilfælde bedre) som baggrund for nogle gode spil.

Vi satte tempoet ned og der blev spillet tre gode angola spil.

Vi stoppede derefter rodaen og med baggrund i specielt et af spillende trænede vi derefter to og to, med brug af primært tre bevægelser – cocorinha, au og rabo da reia.

Der blev stønnet og prustet, men fantasien var på spil.

Efter en velfortjent pause, hvor vi inspireret af Jacob, bare lå og kiggede op i den helt fantastiske sommerhimmel uden tanke på andet end den (det var i hvert fald øvelsen) byttede partner og fortsatte de lave spil.

Vi genetablerede efterfølgende vores roda og afluttede igen med tre gode spil.

Vi lærte der ud over en af mine ynglingssange hvor koret lyder -

O que é que tem

en sang som frit oversat lyder -

hey

kom lad os (skynde os) og spille en lille bitte smule mens politiet ikke er her

når politiet kommer hvad så

hvad har vi så hvad har vi så

(so what eller hvad så)

når politiet kommer så banker vi sgu osse dem!

Det var en dejlig aften, med Lasse på besøg, som vi afsluttede med en lille røg en stor øl og en hamrende dårlig salat.

Axé

Cozy