CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Træning i juleferien

Glædelig jul og godt nytår til alle i Quilombo do Norte og vores capoeiravenner fra andre grupper. Jeg håber i nyder ferien og får en masse gode oplevelser med jeres nærmeste. Det kan også være tiden hvor i får mulighed for at restituere og bruge kroppen på andre måder som danse om juletræet, spille wii, gå ture i skoven, gå i svømmehal eller sauna, Stå på ski, pudekamp, kildeture med børnene i jeres familier, løbe på fliser, lave stræk eller yoga på stuegulvet, hoppe i sengen med sprigmadras, danse til god musik osv. For de af jer der er i København og omegn her i juleferien og gerne vil holde formen vedlige med regulær capoeiratræning så holder vi almindelige træninger onsdag d. 28 og fredag d. 30. kl. 17.00-19.00 Det bliver sammenhængende træning for alle niveauer med spil og roda til sidst. Alle er velkommen også vores venner fra andre capoeiragrupper. Herudover tilbyder Kalle at komme og åbne på andre tidspunkter i ferien. Hold øje med opslagene på FB.