Efter slaveriets ophævelse i 1888 og frem til 1937 var udøvelsen af capoeira og andre af de afrikanske kulturmanifestationer i Brasilien ulovligt. I værste tilfælde kunne man risikere dødsstraf. I den periode brugte capoeiraudøverne dæknavne, så det var vanskeligt for politiet at udrede hvem, der havde været hvor og gjort hvad. Vi bruger stadig at give hinanden en slags kæle- eller øgenavne om du vil. Både som en måde at mindes historien på, men lige så meget som en del af det sjov og de venlige drillerier som vi morer os med i Quilombo do Norte.
Til illustration af øgenavnenes funktion i nutiden vil jeg citere en artikel skrevet af Erik Eriksen vedr. øgenavne på jobbet:
”Godmodigt drilleri. Danskernes fantasi, opfindsomhed, og humoristiske sans afspejles i øgenavne, som tusinder af kolleger har fået i årenes løb. Især på de store arbejdspladser, hvor tilnavne er gået i arv fra generation til generation som tegn på, at medarbejderne har haft det sjovt og godt med hinanden. Øgenavnene er som regel udtryk for godmodigt drilleri, der i virkeligheden dækker over humør, venskab og gensidig respekt – af stor betydning for både arbejdsklima og produktivitet. Derfor vidner øgenavnene også om en vis fællesskabsfølelse og siger – dybest set – en hel del om virksomhedens kultur.”
Capoeiraøgenavnene gives på portugisisk, men vi bruger også danske øgenavne. For at åbne op for idéerne vil jeg nævne nogle af de øgenavne, der er givet genem tiderne i Quilombo do Norte (danske versioner):
Flæskesvær, GoodYear, fyrtårnet, lommelygten, tvebak, bliktud, twister, kokken, den falske kok, loppen, frækkert, sangfugl, slow motion, bæver, gryning, skumring, vandfaldet, paparazzi, AK, Røde kors, Nr. 5, Bjørn Borg, lille My, årgang 2000, katteøje, @, Cuba, delfinen, warrior woman, redningsvesten, ørkenens rose, den første, shakira, Mip mip, Sleepy Goodfather, Orangaderør, knold, kartoffel, sandsæk, gasflasken, pingvin, sommerfugl,den prikkede panter, tiger shirt, Tøver 2, lost in space, sol, måne, bondeknold, guldhånd, hvirvelvind, træben, Rapunzel, mobiltelefonen, skrålhals, popkorn, Pimp Daddy, guld drengen, skrumpen fra det ydre rum, Danser med selvdøde mindreårige dværgtyrekalve m.fl. (De sidste navne blev udviklet over 1½ time en sen aften i sovesalen i Amsterdam og er aldrig blevet helt forstået af andre end de tilstedeværende)
Ikke et navn uden en historie og alle navne skal fortjenes.
Jagten på nye øgenavne kan gå i gang.
Nye kommentarer