CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

En tur ned af memory lane – highlights fra 2009 i Quilombo do Norte

Vi har haft et helt fantastisk år i Quilombo do Norte spækket med store og stærke oplevelser som løfter os som mennesker og bringer os endnu tættere sammen. Nedenfor har jeg listet mange af vores highlights fra 2009. Hvis du vil mindes en eller flere begivenhederne kan du læse de tilhørende artikler her på bloggen ved at scrolle ned og finde blogarkiv i menuen i højre side. Der er også mange billeder og videobidder på facebook og youtube. Jeg bliver helt forpustet når jeg ser alle de arrangementer vi har lykkes med at stable på benene, men jeg priser mig også lykkelig for at kunne dele disse oplevelser med jer. Der er vanskelig at pege på hvad der er de største oplevelser, men for mig har det nok været min brasiliensrejse, min uddannelse til Natural Leader og mødet med King Ayisoba. Hvad med dig? Skriv dine kommentarer og oplevelser her på bloggen.

 

Highlights i Quilombo do Norte 2009 

  • Perkussion workshops med Andrezão
  • Berimbau instruktions lørdage 5 gange over hele foråret
  • Musik og sang undervisning med monitor Cozinheiro
  • Lørdags workshop med instrutor Tineca
  • Lørdags workshop med Professor Paiakan bl.a med maculêlê, danca da guerra og danca do fogo.
  • Acaí prøvesmagning efter fredags træning
  • Hjælpeinstruktørordning på Uffes børnehold
  • Capoeira angola aften med Njoli fra FICA i New York
  • Quilombo mestreskaberne i Hulahopring, med en brag af en finale mellem Mão de Ouro og Cachueira (vinder og ubesejret mester).
  • ”Legendarisk” træning til Madonnas CD – der tales stadig om den.
  • Flere elever var i årets løb i Brasilien og træne capoeira
  • Quilombo do Norte arrangerede roda til 1. maj
  • Baile Funk workshop med Janaina Gomes
  • Quilombo do Norte arranged roda i Fælledparken til Karnevallet I København
  • Contramestre Jacob rejste til Brasilien og sendte rejsebreve hjem fra Belo Horizonte, Montes Claros og Rio de Janeiro
  • Instruktørkavalkade
  • Lære-en-sang-lektie og sangbog på bloggen
  • Workshop med mestre Agostinho
  • Mini-koncert, samtale og jam session med King Ayisoba i Quilombo do Norte
  • Forró lørdage med instrutor Rasta
  • Fælles børne- og juleafslutning
  • Jule og nytårstræning med friske mennesker

Billede fra indgangsmarchen ved Quilombo mestreskaberne i Hulahopring

Workshop med mestre Arruda i februar 2010

Contramestre Steen fra Capoeiraskolen Senzala skriver:

Vi har fornøjelsen at invitere til workshop med Mestre Arruda i februar måned, for alle interesserede børn og voksne, uanset niveau.

Mestre Arruda er en karismatisk personlighed med mere end 30 års capoeira-erfaring. Vores første møde var i Paris i 1989, hvor Senzala organiserede det 2. europæiske capoeiratræf i historien! Et møde der senere dannede grundlaget for vort venskab.

Mestre Arruda er en meget dygtig sanger og percussionist, men er især kendt som en fantastisk underviser.

Fredag afholdes der Roda for hele Capoeiraskolen Senzala og deltagere i workshoppen fra kl. 17.00-18.30

PROGRAM FOR BØRN
Der afholdes træning for børnene onsdag den 24/2 og torsdag den 25/2.

7-10 år træner kl. 15.45 – 17.00, begge dage
4-6 år træner kl. 17.00 – 17.45, begge dage

Pris kr. 200 for begge dage, kr. 150 for én dag som betales ved ankomst.

PROGRAM FOR TEEN OG VOKSNE
Træning for teen og voksne er lørdag den 27/2 og søndag den 28/2.

Lørdag
Kl. 11.00 – 13.00 Træning, alle niveauer
Kl. 13.00 – 14.00 Frokost
Kl. 14.00 – 17.00 Træning, alle niveauer

Søndag
Kl. 11.00 – 13.00 Træning, alle niveauer
Kl. 13.00 – 14.00 Frokost
Kl. 14.00 – 16.00 Træning, alle niveauer

Pris kr. 350 for begge dage, kr. 200 for én dag som betales ved ankomst.

Vi glæder os til at se jer alle til denne workshop.

Percussion workshop med Andreazão 23. jan

Capoeiragruppen Quilombo do Norte v. contramestre Jacob inviterer til  ’Brazilian percussion workshop’ – Med en af Brasiliens absolut dygtigste percussionister

Andre Dias

www.myspace.com/andrezaobrazil

 Date : Lørdag d. 23 januar 2010

Time : 13-17

Location : Quilombo do Norte – Nørrebro Parkskole, Husumgade 44, Nørrebro, 2200 København N

Price 4 workshop 130,- payable upon admission

Andre fortæller bl.a. at musik er essensen i hans liv, og trommerne hans jordforbindelse (Terra). André er født og opvokset i Rio i samme område som Rui. Han har deltaget i Karneval siden han var stor nok til at holde en tromme, for bl.a. legendariske Mangueira og mange andre. Derudover fortæller Andre at han har spillet med og indspillet med folk som – Zeca Pagodinho, Fundo do Quintal, Beth Cavalho og en lang række af brasiliens absolutte elite! (så chancen er at du allerede har rystet røven til hans fede trommespil på en af dine plader).

Nu giver han også dig chancen for at lære. Workshoppen vil særligt fokusere på afoxé og samba.

Der vil være noget for alle, både de helt nye, og hele vejen til den mere erfarne percussionist

Sædvanen tro har Quilombo fuld damp under gryden her fra starten af det nye år. Vi skal igen ud over stepperne, udvikle os med hinanden, hygge, lege, leve og lære af og med hinanden og vores altid fantastiske gæster.

Workshoppen er selvfølgelig åben for alle vores dejlige venner rundt om i byen – so spread the word beyond the blog, mention the arrangement to your own friends interested in music and dance, sig det til legekammeraterne fra Frederiksberg, Amar, Valby, Nørrebro – hos Sten, Benjamin, Rejen, Grupo Maltas, hos Rui, Sangui, Dino, FICA and beyond, the more peeps the deeper the funk!

Medbring madpakke eller lidt lommepenge til lidt frugt og frokost

Medbring dit/dine instrument/er (pandeiro, ago go, tamborim, rebolo, din berimbau eller hvad du nu har. Vi har en del instrumenter og skaffer alt hvad vi kan, men alligevel.

Axé

Andrezao e contramestre Jacob