CAPOEIRAUNDERVISNING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE - PRÆCIST, VENLIGT OG TÅLMODIGT

Lørdagsomdeling af reklameflyers.

På lørdag den 23 tager vi endnu en tørn med at dække nørrebro og omegn med propaganda, sidste gang var det hyggeligt og rigtig effektivt og det er nu vi skal være ude hvis vi skal booste klubbens medlemstal før batizadoen.

Så derfor, find en god ven eller veninde som du godt kan holde ud at bruge en lille times tid sammen med og mød op på lørdag kl tolv på runddelen foran MCdønalds og vær med til at gøre lidt reklame for vores dejlige klub på en hyggelig måde, timingen skulle passe så der er god tid til at nå til forró bagefter og tage en svingom.

Kom glade og friske søde folk, i må meget gerne melde ud her på bloggen eller til mig på tlf 27293105 så jeg har en idé om hvem der kommer.

Knus.

Tvebak.

Nyhed: Forró i Quilombo hver lørdag

Instrutor Rasta starter undervisning i forró i dag! Undervisningen er åben for alle interesserede. Forró er en pardans fra brasilien. Du kan læse en kort beskrivelse på vores hjemmeside www.ginga.dk under Undervisning – forró.
Der vil være undervisning hver lørdag kl. 14.00-15.30 frem til 13. dec (kun afbrudt af efterårsferie og batizado). Undervisningen vil være tilrettelagt som et forløb, der udvikler sig. Det er dog også muligt at kun komme enkelte gange og få undervisning i grundtrin. Tilmelding sker til Rasta. Hele kurset får man til den favourable pris af 780 kr, eller man kan bare komme til enkelte undervisninger a 60 kr pr gang. Mere info følger. Hvis du er på facebook er der oprettet et arrangement bl.a. med to stemningsmættede videobidder med Forró i Mestre Agostinhos akademi – grupo Ginga i Belo Horizonte. Vi vil arrangere et stort forro party i forbindelse med vores Batizado i Quilombio do Norte i starten af november så kridt danseskoen eså du kan danse natten i gennem med charme, selvtilid og lækkert hår.

Kom og vær med til Quilombo Roda fredag d. 22. august kl. 20.00. – i forlængelse af almindelig træning på skolen.

Kom til storslået åbningsevent i Ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken i Herlev og vis hvad vi kan på Nørrebro. Vi går på ca. kl. 20.00- 20.30, alt efter hvor hurtigt I kan være klar. Derefter er der en intro på ca. en halv time, hvor publikum kan prøve – det må I også meget gerne blive og hjælpe til med, hvis I har lyst.

Åbningsdagen starter kl. 16.00 hvor Herlevs borgmester klipper snoren, og hele eventen slutter kl. ca. 23.00. Der kommer mange forskellige optrædende og workshops: bl.a. kommer Al Agami, DJ Turkman Souljah, Ataf, skuespilleren Jens Arentzen mfl., og der bliver præsentationer og workshops i skating, parkour, breakdance, streetbasket, smykkeværksted, capoeira og meget andet.

Alle capoeiristas får gratis mad fra Verdensmad- boder + øko sodavand – og så får vi jo oplevelsen af at være med til at skabe noget fedt for os selv og for andre…

Vi regner med stort publikum – så tag dine fedeste Abada på, sæt håret, spænd musklerne, vis smilet :-)

Adresse:

Radiatorfabrikken

Hørkær 1 B,

2730 Herlev

Vejviser:

A: Tag bus 350S og stå af lige efter Herlev Bymidte på Herlev Hovedgade – stoppet hedder Marielundvej. Gå over krydset til venstre for dig, ned ad Marielundvej. Vejen Hørkær ligger til venstre i et kryds, lige efter en tog-bro. Indgangen til Radiatorfabrikken går fra en lille trappe op fra fortovet på Marielundvej lige før krydset. Der kommer også et skilt der. Her går du til venstre langs den store, røde bygning. (Vi ligger ved siden af et bowlingcenter der hedder Globe One). Det tager ca. 6-7 min. at gå.

B: I kan også tage toget til Herlev st., gå ned ad trappen og følge skiltene ”Til Hørkær”, og ”Sti til Hørkær”. Vi får måske også skilte op, som leder jer på rette vej. Når du går ned ad trappen skal du til venstre og så til højre når du kommer ud, igennem en tunnel, og derefter på en slags park-sti som fører ud til vejen Hørkær. Tjeck på Krak; det er ret let, og tager ca. 10- 15 min. at gå.

Kærlig hilsen Anna

Start på en ny sæson

Kære alle Quilombolas,


Mange af os er ved at komme hjem fra ferie og skal til at starte op på studier, arbejde m.m. og begynder at genfinde vores daglige rytme og rutine. Vi starter indendørs sæsonen på Havremarkens skole op nu på mandag d. 11. august. Vi vil bl.a. have besøg af Professor Renato fra Grupo Ginga, så vi kommer til at starte træningen op på bedste vis. Alle uanset niveau er velkommen til at komme denne dag kl. 17 for at være med til begynderholdets træning, hvor Renato vil undervise. Senere på aftenen vil vi spille en masse og lave stor roda, så vi kan få mest muligt ud af hans besøg. Herefter tager han til Århus så det bliver nok en enestående chance for at træne og spille med Renato, som i ikke må misse.


Det betyder også at vi i morgen fredag d. 8. august slutter sommertræningen i Fælledparken. Jeg glæder mig til at se mange af jer, så vi kan sige farvel til græsset med manerer.


Renato underviser også i Ginastica Natural i Grøndalcenteret på søndag. Se anden artikel på vores blog.


Det bliver en begivenhedsrig sæson med batizado i november og fast Forro undervisning med Rasta om lørdagen. Mere herom senere. Jeg glæder mig til at se jer alle til træning igen efter en spændende og oplevelsesrig sommer.


Axe,


Jacob

Billeder fra Roda feminina

Flere af vores seje piger fra Quilombo do Norte var med til Roda feminina på Islandsbrygge. Se nogle udvalgte billeder her.

Ginastica Natural seminar i CSA søndag den 10. august kl. 13

 


Søndag den 10. august har CSA fornøjelsen af at lægge lokaler til en danmarkspremiere. Vi får besøg af Renato fra Grupo Ginga, som vil give et tretimers seminar i Ginastica Natural.
Ginastica Natural er en træningsform udviklet i Rio af Alvaro Romano. Det består af dynamiske bevægelser på gulv hvor smidighed, styrke, eksplosivitet og andre fysiske egenskaber trænes, samtidigt med at der arbejdes med åndedrætsteknikker. Alvaro har en bred erfaring fra blandt andet BJJ, Hatha yoga, triathlon og surfing. Især bevægelsesinspirationen fra BJJ og yoga ses tydeligt i Ginastica Natural.



Renato da Silva som vil stå for undervisningen, har undervist ginastica natural i 6 år. Han har en bred erfaring som instruktør indenfor capoeria, fitness og funktionel gymnastik, og er uddannet idrætslærer.
Seminaret vil bestå af en introduktionsfase, hvor de forskellige typer bevægelser og principper indlæres. Derefter skrues der op til et godt workout med de redskaber man har lært. Der afsluttes med udstræk, afspænding og åndedrætsøvelser.
Ginastica natural bliver brugt både af profesionelle fightere, topatleter og helt almindelige mennesker der gerne vil have en bred alt-i-et træning. Vi håber meget at dette seminar kan være med til at åbne op for ginastica natural i Danmark.
Prisen for deltagelse er 100 kr. for CSA medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer. Seminaret varer fra kl. 13:00-16:00.



Genoptryk: Premiere på capoeira sommertræning i fælledparken

I anledning af at vi har sidste sommertræning i fælledparken for i år på fredag d. 8. august, genoptrykker vi denne artikkel som kan give nostalgiske minder om sidste års regnvejrs sommer:


Vi træner nu i fælledparken og skød udendørssæsonen i gang i går. Det regnede pænt, med det kunne ikke holde Christo og Björk fra deres elskede capoeira træning. De kom i regntøj på deres cykler. Vi trænede chamadas på scenen foran pavilionens bar, udskrev diplom for velbestået “det lille chamada kørekort” på en ølbrikette, og fejrede den veloverstået eksamen med indøvning af forsvar mod stille stående plastic ko.


 

 

Husk iøvrigt på at der altid er træning når vi er i fælledparken uanset vejret. Tag badebukser eller regntøj på afhængig af vejret. Hvis vejrguderne skulle være i mod os øver vi musik og sang under et træ, taler om rejser til brasilien, capoeiras historie og filosofi og måske en dag laver vi opmærksomhedstræning og introduktion til meditation.